Fra mediestorm til åndelig omsorg

I denne covid tid er der meget forstyrrelse omkring os. Medierne, regeringen, lægerne, familien, kolleger og venner. Næsten alle har et syn på hvad det rigtige er at gøre, og desværre stritter det lidt i alle retninger. De fleste viser heldigvis stort hensyn, men mange gør det med et stort suk og en følelse af tab af den tid der går med det.

Derfra hvor jeg kommer, bliver ting heldigvis mere enkle, når jeg minder mig om alle begivenheders oprindelse.

Her er det sådan at inden "begivenheden Covid" nåede til den tredimensionelle verden, fandtes den allerede som en konkret og udført idé i de højere planer - i den åndelige verden. Covid som essens og program var allerede skabt længe inden vi så det første tilfælde i den skabte verden. Sådan er det med alting der kommer fra begivenhedernes mysterier. Det er trygt og det kan man stole på.

Vi tænker ikke sådan på det i det daglige. Der har vi travlt med at fortælle historier om at det startede i Kina, og det flyttede sig. At det findes eller ikke findes. Tallene stiger og falder og hvornår går det egentlig væk? Så mange ting der ikke er til at besvare.. og hvorfor? Fordi svaret ikke ligger som tilgængelig logik på dette plan.

Når det er sagt, altså at vi tager den åndelige verden ind som skaber, så bliver det lidt lettere at spørge til budskabet med, og årsagen til en sådan begivenhed. Vi skal huske at budskabet i sin essens er åndeligt ligesom årsagen er.

Åndelige budskaber er til, for at vi kan blive mere bevidste og igennem opnået højere bevidsthed lære af det der sker. Kun sådan vil vi blive i stand til at passe rigtigt på vores jord, planter, dyr og hinanden. Når jeg skriver "passe rigtigt på" så er det fordi at det ikke er et spørgsmål om vi skal blive bedre eller er ved at blive dårligere. Uanset om vi går op eller ned af denne stige, så har vi stillet den op af den forkerte væg. 

Så hvad kan meningen med en åndelig besked som covid?

Jo, der kan jo være flere. Lad os se om ikke svaret ganske enkelt ligger i den adfærd som mange mennesker impulsivt har gjort i tiden der er gået siden årsskiftet.

"At isolere sig" når vi isolerer os bliver vi, hvis vi tillader det, mere indadvendte og vi har muligheden for at fordybe os. Fordybelse i sin egen indre verden højner bevidsthed.

"At stå sammen" vi står sammen om at passe på hinanden, ved at holde os fra hinanden. Omsorg for andre højner bevidsthed.

"Vi accepterer svære kår". I en proces som denne bliver vi med tiden tilfreds med mindre. Det er ikke lige let for alle, men mange mærker at de reelt ikke har brug for så meget fra forbrugerland som før. Ydmyghed højner bevidsthed.

"Større fokus på væren i naturen" mange flere holdt ferie i den danske natur i år. Samvær med naturen højner bevidsthed og heler nervesystemet

Jeg kunne fortsætte, men der er vist nok eksempler nu og du skal også selv finde nogle flere.

Se, hvis vi ellers kan se disse budskaber trods støj fra medieforvirring, så kan vi lade os falde til ro og synke ind i de ovenfor nævnte discipliner der alle højner vores bevidsthed.

Vi får med andre ord muligheden for at leve sundere og lykkeligere, serveret på et fad af guld. En ekstra gevinst er desuden at færre vil blive syge og færre vil dø.

Så vågn bare op og ud af den massehypnose som serveres gennem medier og almindelig hverdag.

Det er let og gavnligt at fordybe sig, at nære omsorg for sig selv og andre, og det opskriften på et lykkeligere liv at blive mere ydmyg og udvise større taknemmelighed.

Sendt fra hjertet.

 

Tilbage til blog