Påskens oprindelse finder vi umiddelbart i det gamle testamente. Det er fejringen af israelitternes befrielse fra deres 430 år som fanger i Egypten. Pesach hedder påsken på hebraisk og det kan oversættes til "at gå forbi". Det refererer til dødsenglen der gik forbi israelitternes hjem og skånede deres førstfødte. Dette var den sidste begivenhed inden de blev sat fri.
På engelsk hedder påsken Passover. Her ser vi at højtiden er ældre endnu. Passover kan godt betyde at gå forbi, men det henviser mere til en overgang fra et stadie til et andet. Påsken er derfor også en gammel fejring af det tidspunkt hvor vi "passerer" fra vinter til forår. Det er den vigtige tid på året hvor vi ser at døden "er forbi" og livet igen stråler i frø, planter og dyr. Det er det øjeblik i Disneys Bambi hvor prinsen fødes og hele skoven fryder sig i glæde og kommer til live igen efter en lang vinter.
Springer vi frem til kristendommen har påsken en mindre festlig klang, i og med vi har korsfæstelsen. Men symbolikken med Jesus på korset er delvist båret videre fra jødedommen idet Jesus blod på korset beskriver at døden også her går forbi. Den går nemlig forbi jesus og alle dem som tror, når vi læser at Jesus på tredjedagen genopstår. I min optik er det ikke en henvisning til at den døde krop bliver levende, men at det døde i os forgår så det evigt levende får plads.
Denne genopståen eller fuldbringelse af inkarnationen bringer mig til det sidste punkt om påske, men som egentlig hører til på decembers stjernehimmel. Når Jesus dør og netop på tredje dagen genopstår, så beskriver det en reel begivenhed som foregår fra d. 22. - 25. december hvert år på den nordlige halvkugle. D. 22 december "dør" solen nemlig på den måde, at det er det tidspunkt på året hvor den er allerlængst nede på horisonten. Man kan sige at solen her korsfæstes i vinterjævndøgnet. Solen "bliver" to dage i dødsriget, for på tredjedagen at bevæge sig højere igen. Så når jul i flere lande fejres d. 25. om morgenen, så er det faktisk solens tilbagevenden de fejrer præcis som det sker på himlen. At dette til forveksling ligner Jesus korsfæstelse i påsken kan man tilskrive Biblens måde også at indeholde og ikke mindst skjule kosmiske begivenheder.
Korset - Man behøver ikke være kristen for at forstå at det er bære et kors er en byrde. Vi bære alle en byrde på vores skuldre. Det hører med til det at være inkarneret som menneske. Noget er tungt for os alle - ihverfald i perioder.
Påsken er solen og livet der vender tilbage. Vores opgave på planeten er at lære vores byrde eller vores mørke at kende. I den proces kan vi slippe fri af mørket og komme et skridt tættere på oplevelsen af at den sande sol vender tilbage og skaber himmel på jord - mens vi lever!
Hvorfor vi har påskeæg i påsken er en helt anden historie, som relaterer sig til slutningen af fasten. Ægget blev symbolet på glæden ved at spise igen og velsagtens også symbolet frugtbarhed der vender tilbage. Se her nogle smukke æg i krystal og sten
🙏🏼