At opdage sansernes grundlæggende natur er frisættende. Deres rene naturlighed ligger som en skjult gave som vi ikke ved eksisterer. Ofte lægger jeg mærke til at der er "noget", hvis udseende mit syn enten frydes ved, oplever som ligegyldigt eller afviser. Jeg lægger mærke til nogenlunde det samme i forbindelse med dufte, smag og lyd.
Sansernes eventyrlige og nogle gange ret dramatiske fortælling er farvet af sindets dagsform.
Hjemme hos os synes jeg for eksempel nogle dage, at hækken som ikke er klippet, er en fryd for øjet og nærmest frisættende, mens den andre dage virker sjusket og irriterede forstyrrende. De umiddelbare tanker der opstår, virker autonomt styret og så er det mit sind og ikke mig, der finder på det hele. Den stakkels hæk er jo bare hækken og på den måde uskyldig i situationen. Det er naturligvis heller ikke sanserne i sig selv, som farver den holdning jeg tager til tingene.
Sanserne er uskyldige. De er manifesterede tredimensionelle eksempler
på den sublime og avancerede teknologi vi bærer i os.
Til trods for sansernes uskyld, kan de være tilsmudsede eller snavsede og de kan finde på at blande sig i hinandens arbejdsområde.
Rene og snavsede sanser
Snavsede sanser får alle "normalt fungerende" igennem årene. Sanserne snavses til når vi for mange gange anvender generaliseret tænkning og automat-føling i situationer hvor vi blot skulle have sanset det som var. Snavsede sanser kan sammenlignes med en fedtet uigennemtrængelig film af tanker og følelser, der lægger sig imellem de reelle sanseindtryk og vores oplevelse af dem.
Når sanserne er snavsede, bliver vores oplevelse af ellers rene sanseindtryk, stærkt begrænset og vi oplever aftrykket i den fedtede film i stedet for det ægte sansede. Filmen eller tanke- og følelses-laget er dannet af nødvendige copingstrategier som gennem årene er opbygget. De har deres berettigelse i de situationer som opstod og de fungerer som et filter for ikke at tage for meget ind. Da jeg før nævnte normalt "fungerende mennesker" uden at nævne dem som ikke er det, så henviser jeg til dem som lever et liv hvor de netop tager for meget ind. At være rå i sanserne ufrivilligt kan være en stor belastning, når det foregår hele tiden.
Vi finder også rene sanser hos små helt børn og de voksne mennesker som jævnligt arbejder med at rense sanserne. Helt rene sanser er nok kun realistisk for dem som opnår deres iboende Buddha natur. Langt fra vores vestlige himmelstrøg findes renere sanser også i naturfolk, som ikke er blevet påvirket af vores dogmatiske måder at have samfunds- og familiestrukturer på. Hos naturfolk snavses sanserne selvfølgelig også, men de er bevidste om det, og udfører jævnligt passende øvelser og ritualer for at holde sanserne rene.
Så hvad er en ren sans? Forstil dig at du stiller dig foran en engelsk rose som du godt kan lide. Normalt vil der komme tanker op om den. Tanker som støtter op om din glæde ved den. Det kan også være følelser af velbehag. Alt sammen normalt, rart og godt. Til mange situationer er det godt at kende sin holdning til noget, men i denne situation hvor det alene er sansningen som er interessant, er tankerne og følelserne en stor forstyrrelse. Dette gælder uanset om det er lyse eller mørke tanker og følelser.
Den rene sansning foregår ved at se rosen, ved at høre rosen, ved at dufte den. Det er ikke let, men det muligt at lægge mærke til rosen uden at tænke, føle eller fortælle noget om den. Endog undlade at kalde den for rose eller blomst. Det er virkelig muligt at trække sindets slør til side og se den som den er. I dette nærvær mellem blomst og dig, findes kun du som ser og blomsten der beskues.
Det er din rene synssans der nu bringer dig rosen og du blander ikke dig selv ind i det. Når det øjeblik indtræffer, er der helt stille i dig og ingen navne, etiketter, holdninger eller følelser er til stede.
Dette er et øjeblik i ren sansning. Det er bevidstheden om at du er i stand til at sanse rent og du er til stede her og nu i livet. Til stede helt enkelt i nærværet med den engelske rose.
Et andet eksempel som sætter det, at rense sanserne lidt mere i perspektiv. Forestil sig at du er i skoven. Det er en dejlig solrig dag og alt er godt. Pludselig trækker skyer ind over. Skyerne skygger for lyset og der bliver mørkere i skoven. Det blæser også lidt op. Skoven er stadig skoven, men dit sind har igennem livet set så mange dramatiske "film", at dine associationssystemer nærmest står i kø for at skabe en form for stemning der passer til det nye sceneri i skoven. Stemningen i dig opstår i en kombination af en masse indre oplevelser idet der opstår indre billeder, tanker der måske skaber utryghed og kropsfornemmelser som er i et lidt højere alarmberedskab.
Det som ændrede sig, var i det ydre. Din følelsessans og hørelse lagde mærke til vinden der tog til, og din synssans så mørket komme. Det kunne have stoppet med det, men den klistrede iboende film skabte en "passende" dramatisk tilstand - en ændret indre stemning. En stemning som for nogen vil slå ud et sted på angstskalaen. Kan du se hvordan det hænger sammen? Kan du begynde at se at du ikke altid har indflydelse, men kan oparbejde evnen til mere medindflydelse? Du kan være mere i kontakt med virkeligheden og ikke din forestilling af virkeligheden.
Prøv at øve dig på det rene sansende nærvær. Gør det med alle sanserne en ad gangen. Øv dig med emner og ting som både bringer lyse og mørke erindringer frem.
Når sanser blander sig i hinandens arbejdsområder.
Dette er en aktivitet i sindet som kan være lidt sværere at få øje på, men det er selvfølgelig muligt at se det.
Helt konkret betyder det at sanserne blander sig og at en sans kan finde på at lege at den er den anden sans. Det er også en ganske praktisk normalitet, men for personen som ønsker et mere vågent liv, er det en forstyrrelse som er interessant at komme til livs.
Lad mig give dig et eksempel:
Du skærer en skive af en citron, presser saften ned i et glas. For nogle vil dette synsindtryk resultere i at syrlighed får smagen i munden og selv mundens bevægelse til at ændre sig. Munden tager automatisk sine forbehold for hvad der nu må komme og der opstår et overlap mellem syns, smags- og følesans. Smags- og følelsessans blander sig i det som øjet ser og som resultat giver dig en samlet oplevelse.
Et andet eksempel:
En person fortæller mig at jeg skal i biografen. Min hørelse hører beskeden, men før jeg ved af det, så kan jeg dufte den kokosolie som popkornene er lavet i. Der er her et overlap mellem høre og duftesans. Det kan sagtens være du reagerer helt forskelligt fra ovenstående. Det er princippet der er interessant og du har formentlig andre områder hvor sanserne overtager hinandens arbejde.
Hvorfor er det overhovedet interessant? Sagen er den at sanser, som overtager hinandens opgaver, bruger energi de ikke har fået tildelt. Man kan sige at de låner fra fremtiden. Det betyder at hvis der foregår mange af disse overlap på en dag, så vil man udmattes i løbet af dagen. Mange dage med udmattelse giver perioder med udmattelse og perioder med udmattelse giver permanente tilstande af udmattelse.
Udmattelsen vil være i den kategori som ingen almindelig læge kan finde årsagen til, fordi den er skjult i det vi kalder normaliteten. Vi siger "jamen det er jo normalt og godt at sanserne hjælper hinanden", og det er det jo også, medmindre man udmattes af det.
At arbejde med at frigøre sanserne er endnu et skridt på vej tilbage. Det er vejen til i større grad at opleve verden fra hjertet. Fra hjertet oplever vi den rene virkelighed og herfra kan vi være barmhjertige og glædesfyldt over for os selv og for andre. Rene sanser hjælper hjertet til at åbne sig ud til den ydre virkelighed. Rene sanser giver os muligheden for at se virkeligheden som den er og derfor også reagere meningsfyldt på det som hænder os.
Vi skylder vores fine uskyldige sanser at holde dem rene for snavs. Lige som vores fødder, så arbejder sanserne hele tiden hårdt for at hjælpe os til at have et vidunderligt liv.
Dette var er skriv om vores ydre sanser. En dag skal vi snakke om de indre åndelige pendanter til disse sanser.
Med ønsket om at du befinder dig i et kærligt liv.
Morten
🙏🏼
✨