Til behandlingsoversigten › Bevidsthedsrejser i hypnose er en dyb rejse Ind i dig selv

Bevidsthedsrejser i hypnose er en dyb rejse Ind i dig selv

Forestil dig et rum, hvor tid og rum smelter sammen, og hvor du får adgang til lag af din bevidsthed, du måske aldrig før har udforsket. En rejse, hvor indsigt og forvandling opstår, og hvor du får mulighed for at komme helt tæt på din kerne. Dette er noget af det som sker i de bevidsthedsrejser, jeg tilbyder gennem hypnose.

Puha - så er forventningerne sat højt ik? Måske er det ikke så godt at tale sådan om rejserne, men det er nu min erfaring gennem mange år, at hvis betingelserne er gode og hypnosen er ekstra lang, så havner  man i nogle meget givende områder af sind - og det der er større. Og en ting mere. Det vi udtrykker gennem tanke, ord og handling har det med at blive virkeligt. Det modsatte er også sandt. Udtrykker vi os ikke, så kommer vi ikke på sporet.

Hvad er en bevidsthedsrejse eller healingsrejse hypnose?

En bevidsthedsrejse i hypnose er ikke bare afslapning eller traditionel terapi – det er en dyb indre oplevelse, hvor du får mulighed for at udforske dine tanker, følelser og mønstre på et niveau, der ellers kan være svært at få adgang til. Gennem en hypnose som er længere end normalt, skaber vi en tilstand af fokuseret opmærksomhed, hvor det bevidste sind træder til side, og vi kan arbejde direkte med det ubevidste og til tider det overbeviste.

Under en bevidsthedsrejse guider jeg dig blidt ind i en tilstand af dyb afslapning, hvor du får mulighed for at forbinde dig til dit indre univers. Det er her, forandring og indsigt begynder og der er her vi opholder os og du opdager din indre strukturer.

Hvorfor vælge en bevidsthedsrejse?

Mange mennesker føler sig fastlåste i deres liv, som om de gentager de samme mønstre uden at forstå hvorfor. En bevidsthedsrejse giver dig mulighed for at udforske disse mønstre og forstå de dybereliggende årsager bag dem. Uanset om du ønsker at bearbejde gamle traumer, finde ro i en stresset hverdag, åbne dig for din egen kreativitet og potentiale eller om du ønsker at udforske dine spirituelle dybder, kan en bevidsthedsrejse være vejen frem.

Hypnose som redskab åbner op for:

  • Indsigt: Få klarhed over, hvorfor du tænker, føler og handler, som du gør.
  • Heling: Bearbejd og slip gamle traumer og blokeringer.
  • Transformation: Skab nye, positive mønstre, der understøtter det liv, du ønsker.
  • Forbindelse: Oplev en dybere forbindelse til dig selv og måske noget større.

Hvordan foregår en bevidsthedsrejse?

Når du vælger en bevidsthedsrejse hos mig, er det en tryg og intuitiv proces, skræddersyet til dig. Det starter med en samtale, hvor vi taler om dine ønsker, udfordringer og mål. Ud fra dette skaber vi sammen en rejse, der passer til netop dig. 

Selve rejsen begynder med en blid guidet indgang til trancen. Her arbejder vi med billeder og symboler. Jeg er din guide hele vejen, og du er altid i kontrol over, hvor langt og dybt du vil gå - fordi vi taler sammen undervejs.

Hvad kan du forvente at opleve?

Hver bevidsthedsrejse er unik, fordi den tager udgangspunkt i dig og dine behov. Nogle oplever en følelse af lethed og klarhed, mens andre går på en dybere rejse ind i fortiden, i tidligere liv eller ind i visioner om fremtiden. Det er ikke helt til at sige.

Er hypnose det rette for dig?

Hvis du længes efter at komme tættere på dig selv, slippe gamle mønstre og skabe et liv i balance, er en bevidsthedsrejse et kraftfuldt redskab. Det kræver ikke, at du tror på magi – (selvom det hjælper lidt :)  blot en åbenhed og villighed til at udforske, hvad der gemmer sig i dit indre.

Tag det første skridt

En bevidsthedsrejse i hypnose er ikke bare en oplevelse – det er en gave, du giver dig selv. Det er en invitation til at skabe en dybere forbindelse til dit eget indre univers og opdage, hvad der er muligt, når du tør tage rejsen.

Er du klar til at tage det første skridt? Kontakt mig, og lad os tale sammen om at skabe din bevidsthedsrejse.

  • Morten Nielsen

    • Alder: 50 år
    • Selvstændig siden 2003
    • Terapeut og livsvejleder siden 2008
    • Gift og far til fire
    • Motto: Life is beauty - just shine
    • Læs mit uddannelses cv her.
    • Sms: 23 23 30 78
    • e-mail: hej@hjertechakra.dk
  • Først en telefonsamtale

    I samtalen finder du ud af, om jeg kan tilbyde dig det du søger, og jeg finder ud af om jeg er den rette til at hjælpe dig. 

    Send mig en sms på: 23 23 30 78, så vender jeg tilbage med forslag til tidspunkter hvor vi kan tale sammen. Samtalen vil tage 15-20 minutter.

    Der er normalt 1-2 ugers ventetid på sessioner, men venteliste er også mulig.

    Jeg ser frem til mødet med dig.

  • Jeg er RAB registreret

    R A B står for Registreret Alternativ Behandler. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med loven på området.

  • Hvor foregår det?

    På adressen Valby Tingsted 6, 2500 Valby ligger lokalerne du ser på billederne. Det er her vi mødes i rolige trygge omgivelser, som er indrettet som forandrings- og transformationsrum. Der er god plads og masser F lys kommer ind lokalet. Udefra gaden ser det ikke ud af meget, da der er fuld diskretion. Du kan kende indgangen ved den store grønne plante i vinduet.

  • Forudsætninger

    • Sessionen foregår på dansk, så det er vigtigt at du taler og forstår dansk. Det er ok, hvis du tænker på andre sprog. 
    • Du skal være over 18 år eller have fuldmagt fra en forælder.
    • Hvis du har diagnoser kan det være en forhindring, men lad os snakke om det, måske bliver det din styrke.
    • Det er ikke et krav, men hvis du har en spirende forståelse af, at de ting der hænder dig i livet, er med til at danne dig, så er det en fordel. 
  • Din forberedelse på dagen

    • Sørg for ikke at være sulten, men heller ikke overmæt.
    • Vær ikke påvirket af noget stof, heller ikke fra dagen før. Kaffe eller te er ok
    • Vær så udhvilet som muligt
    • Overvej hvilket emner du tager med, skriv evt spørgsmål ned som du ønsker at få besvaret af mig eller af dig selv mens du er i hypnose.
    • Inden du kommer, så lav en liste over alle de praktiske ting du skal huske, sådan at du kan undlade at tænke over dem i sessionen.
    • Forsøg at have en rolig morgen op til vi ses, undgå derfor konflikter og høj hastighed.
    • Efter sessionen er det vigtigt at du har noget tid til dig selv så du kan fordøje oplevelsen. Det er godt at du spiser lidt bagefter.

  • Min filosofi kort

    Jeg begyndte min første uddannelse inden for hypnose og terapi i 2008. Jeg studerede hypnose og hypnoterapi i seks år ud fra mange vinkler. Siden da har jeg årligt udviklet mine evner og bevidsthed med kurser, fordybelse, praksis og selvfølgelig hyppig egenterapi. Efter 20 år med et dybt ønske i hjertet om at forstå relationen mellem personlighed, egokræfter, sjælskræfter og åndelig indstrømning, tilbyder jeg nu sessioner der berører disse planer.

    Jeg er grundlæggende af den overbevisning at de fleste vestlige mennesker har brug for hjælp til at forstå hvordan "menneskets indre teknologi" hænger sammen. Altså hvordan man er et menneske som har det rigtig godt. Mange i vesten har ikke en bæredygtig filosofi som giver dem tryghed i livet og bygger på forståelsen af relationen og arbejdsfordelingen mellem kroppen, personligheden, sjælen og den ydre verden.

  • Når man ikke har en livsfilosofi som rækker ud over personlighedens komfort og glæder, så udsættes man ofte for situationer, der får en til at vakle og føle et variabelt niveau af ubehag ved hverdagen eller hverdagens situationer.

    På overfladen fremviser mange at have det rigtig godt i livet, men tit er det et kompliceret energikrævende teater der spilles, hvor kulissen kan være et flot hjem, søde høflige børn, en smuk garderobe, en karriere og et job der er værd at fortælle om, desuden anerkendte sunde meninger (samfundssind), præcist udtalte værdier og ikke mindst nogle relationer som er underholdende og til tider fuldstændig udmattende.

    På et tidspunkt mærker en udvalgt skare, at teateret blot er en nødvendig konstruktion, der holder sammen på alt det, som skal få os til at føles os godt tilpas. Den dybe tilfredshed, den dybe kærlighed til sig selv, til sin udkårne, til selve livet og andet levende er svær at finde. Man kan selvfølgelig blive ved med at forny alle goderne, få et nyt job, indrette sit hjem igen og igen etc.. På et tidspunkt mærkes tomheden mere insisterende endog anmassende, og nogle vælger altså at få hjælp til at komme på et nyt spor. Det er slet ikke forkert eller uønsket at have et dejligt hjem og en smuk garderobe. Det er dejligt og vidunderligt, men hvor meget ønsker vi at kæmpe for at vedligeholde hele stilladset?

    Når sjælen eller vores dybere jeg er inden for rækkevidde, så føles alt mere ægte og livet får den varme fylde som vi fortjener - med eller uden teateret.

    Jeg tilhører ikke nogen religion og navigerer efter det jeg har erfaret og oplever som sandt og virkeligt på alle planer.

  • Persondata og privatlivets fred

    Når vi har session sammen, så tager jeg noter med blyant på papir. Hvis du ønsker det kan du få noterne med dig når du går igen. Hvis du afslår, destruerer jeg det hele umiddelbart med det samme.

    Jeg har som RAB registreret behandler pligt til at notere at du har været her. Det gør jeg ved at notere fornavn, telefonnummer og datoen du var her. Der gemmes ikke personlige noter sammen med dine navneoplysninger.

    Du kan til enhver tid bede mig om at kontrollere om jeg har oplysninger om dig og slette dem med det samme - også selvom vi er midt i et forløb.

    Jeg er underlagt tavshedspligt, så alt hver vi taler om i telefonsamtaler eller i sessionerne bliver mellem os.