Krystalfest, bryllup og dåb

Er det blevet tid til at invitere til krystalfest?

Forestil dig at holde bryllup eller dåb, og understrege temaet og jeres dybe værdier med naturens essenser. I naturtro farver og materialer naturligvis - fordi det er det, det er!  

Bryllup ved kirken

Vi har foruden krystaller, flere typer organisk lavendel direkte hentet fra en lokal gård i Provence. Det er utrolig smukt til kast ved kirken. Vi har også økologisk hvede eller byg til kast ved kirken. En blanding af korn og lavendel er en smuk velsignelse at sende afsted mod brudeparret.

Det er ikke alene smukt i det øjeblik du kaster det. Det er efterfølgende til stor nytte for dyrene der kommer bagefter. Modsat ris, som nogle fugle har svært med at fordøje.

Vi laver det hele klar til jer i et passende antal små hvide organzaposer, så det er klar til gæsterne.

Kontakt os for muligheder og dato for levering

Forberedelsen som en af to uadskillelige bevægelser

Vær meget opmærksom og omhyggelig når du skaber en fest. Vælg sammensætningen af pynt og opdækning i forhold til hvilken stemning du ønsker at skabe.

Forberedelserne forud for selve festen kan du med rette betragte som et stempel. Et stempel der hvis det laves smukt, danner en smuk fest og en smuk eftertid - et gyldent aftryk af stemplet.

Du kan også betragte forberedelsen til festen og selve festen som to uadskillige bevægelser der komplimenterer hinanden.
Den indadvendte forberedende bevægelse og selve festen som den udadvendte bevægelse. Den ene fungerer kun i kraft af den anden. Den ene bevægelses kvalitet afspejles i kvaliteten af den andens bevægelse. 
Så enkelt er det!

Det kan måske få dig til at tænke over de fester du har været til i tidens løb. Var kvaliteten af festen i forbindelse med foreberedelsen? Det kan altid ske uventede uheldige ting, men for det meste er de to bevægelser i naturligt samklang.

Borddækning

Vi har set at man kan få meget forskelligt bryllupspynt. Man kan fx få plastik krystaller til borddækning i alverdens farver.

Vi tror mere på naturens essenser. Et bryllup lavet af plastik er er bryllup lavet i plastik.
Et bryllup lavet af ægte krystaller  og blomster som fx lavendel, emmer af ægthed, intensitet, intimitet og sender intentionen ud af nærmest ubegrænset holdbarhed.

Som en del af borddækningen kan spredt udlægning af lavendelblomsterknopper give en subtil oplevelse af harmoni, ro og balance. Gæsterne vil opleve det og mærke det lang tid før at de vil forstå det i tankerne. 

Vi har også organisk lavendel til urtete og madlavning, så temaet kan føres helt igennem. 

Af krystaller foreslår vi mini ametyster og lidt større rå ametyst stykker spredt. Endelig ikke for mange - der er jo et eventyr i at skulle opdage de små skatte.

Til samme formål har vi også klar bjergkrystal og rosakvarts. Bjergkrystallerne vil ligge som små skinnende men blødt formede diamanter og rosakvartsene som blide impulser af kærlighed. 

Se udvalget af minikrystaller her 

Charoit med sin intense lilla farve kunne også være interessant, men det er ligger i den dyre ende.

Barnedåben

I har sagt ja til at være forældre, og til at støtte en høj sjæl i at leve et liv her på jorden med jer som dens forældre og guide. Lad bordet være dækket som I ønsker og understreg tema og jeres grundlæggende sande værdier ved at inkludere krystaller og eventuelt lavendel i borddækningen.

Det behøver ikke at forstås som spirituelt for at det giver mening med krystaller. Ingen er i tvivl om skønheden, når der dækkes op med essenser fra naturens mange dybder og riger.

Vi har fx akvamarin, fluorit, apatit, aventurin og amazonit i minikrystaller i lyseblå og grønne nuancer. I rosa, lyse delikate og lilla nuancer har vi fx rosakvarts, jordbærkvarts, ametyst og månesten i minikrystaller.

Priserne på krystallerne varierer fra 100 - 200 kr. pr 100 gram og I kommer langt med 200 - 300 gram.

Se udvalget af minikrystaller her 

 

Krystaller som samtaleemne

At have en samtale om krystaller er som udgangspunkt lidt abstrakt og det kan både tage en filosofisk drejning eller en personlig drejning. Begge dele er interessant, og gæsternes forskellighed vil præge det i den retning det skal.

Forsøg at gøre jer nogle tanker om et udvalg af krystaller. Gerne 9-12 forskellige slags Planlæg at lægge dem mellem hver gæst, eller så en gruppe på 4 kan se og tale om samme krystal. Til hver krystal følger en lille tekst, som kan være omdrejningspunktet for indledende samtale.

Priserne på samtalekrystaller varierer fra 15 - 160 kr. pr. stk. og der er mange at vælge i mellem 

Se udvalget af samtalekrystaller her

Pladserne ved bordet

Køb to af hver krystal, således at hvert par ved bordet kan finde hinanden. Hvis de kan finde den person der har den samme krystal, så er der et match. Der kan følge en lille tekst og nogle spørgsmål med til hver krystal, som kan bruges til at åbne snakken ved bordet. Er krystaller fx kun for spirituelle eller er de bare naturlige elementer - også for rationelle mennesker?

Priserne på samtalekrystaller varierer fra 15 - 160 kr. pr. stk. og der er mange at vælge i mellem 

Se udvalget af samtalekrystaller her

 

Efter festen

Gæsterne vil elske at tage lidt af festen med sig hjem til evigt minde.

Lige som jeres kærlighed vil disse krystaller heller ikke forgå. Jeres ceremoni og aftrykket fra jeres begivenhed vil for eftertiden være forankret og forseglet. Hjemme hos de gæster der kom vil glinsende stykker af eventyret ligge velbaret til evigt minde.

 

Må det blive en dag der sætter den smukkeste bevægelse i gang i jer og jeres gæster. 🙏🏼

__________

Teksterne på hjertechakra.dk er skrevet ud fra egne tanker og intuitioner, samt med inspiration fra bøger om tidsløs visdom og krystaller. Bøgerne jeg er inspireret af er overvejende skrevet før internettet kom rigtigt i gang i midten af 90'erne. Der var en anden tilgang dengang som jeg sætter pris på. Hvis noget inspirerer dig, så spørg bare. Måske kan jeg henvise til en god bog :)