Livsoverblik samtale

< tilbage til behandlingsoversigten

Livsoverblik samtaler er bevidstgørende samtaler, der giver dig klarhed om din nuværende livssituation. Når vi oplever stor forvirring fra tid til anden, er det en stor hjælp at få opdelt problemer og situationer op hver for sig. Ligeledes at få sat gang i de ting som kan ordnes og få afsluttet emner som du ikke kan gøre noget ved.

Livsoverblik giver dig større frihed, glæde og drømme der kommer inden for rækkevidde. At få et større overblik ændrer livet for alle - til det bedre.  

Hvad får du ud af samtalen

Det er svært at sige hvad du præcist vil få ud af det, men et udvalg af nedenstående er kvalificerede bud, da det er noget af det jeg selv og andre har fået.

  • Den problematik du måske døjer med opdeles i dens bestanddele. Det giver overblik og pres aftager
  • Uro bliver erstattet af mere ro, da meget uro kommer fra manglende overblik og sammenvoksede historier.
  • Du kan opleve at dine arbejdsopgaver og livsopgaver bliver mindre tunge, da årsagen til tungheden bliver tydelig for dig. Også selvom selve opgaven ikke forandrer sig.

Min filosofi kort

Jeg begyndte min første uddannelse inden for hypnoterapi i 2008. Jeg studerede og praktiserede hypnoterapi i seks år ud fra mange vinkler. Siden da har jeg årligt udvidet mine evner og bevidsthed med kurser, fordybelse, praksis og jævnlig egenterapi. Efter 20 år med et dybt ønske i hjertet om at forstå relationen mellem personlighed, egokræfter, sjælskræfter og åndelig indstrømning, tilbyder jeg nu terapi inden for området. Jeg anerkender sjælen som jeg anerkender personligheden og personligheden som sjælen. Det er et parløb, det er det frugtbare ægteskab.

Jeg er grundlæggende af den overbevisning at de fleste vestlige mennesker har brug for hjælp til at forstå hvordan "menneskets indre teknologi" hænger sammen. Mange i vesten har ikke en bæredygtig filosofi som giver dem tryghed i livet og bygger på forståelsen af relationen og arbejdsfordelingen mellem personligheden og sjælen. Når man ikke har en livsfilosofi som rækker ud over personlighedens komfort og glæder, så udsættes man ofte for situationer, der får en til at vakle og føle ubehag ved hverdagen. På overfladen ser mange mennesker ud til at have det rigtig godt i livet, men tit er det et kompliceret energikrævende teater der spilles, hvor kulissen kan være et flot hjem, søde høflige børn, en smuk garderobe, en karriere og et job der er værd at fortælle om, desuden anerkendte sunde meninger (samfundssind), præcist udtalte værdier og ikke mindst nogle relationer som er underholdende men til tider er fuldstændig udmattende.

På et tidspunkt mærker en udvalgt skare, at teateret blot er en nødvendig konstruktion, der holder sammen på alt det, som skal få os til at føles os godt tilpas. Den dybe tilfredshed, den dybe kærlighed til sig selv, til sin udkårne, til selve livet og andet levende er svær at finde. Man kan selvfølgelig blive ved med at forny alle goderne, få et nyt job, indrette sit hjem igen og igen etc.. På et tidspunkt mærkes tomheden mere insisterende endog anmasende, og nogle vælger altså terapiens vej. Det er slet ikke forkert eller uønsket at have et dejligt hjem og en smuk garderobe. Det er dejligt og vidunderligt, men det er ikke sikkert at det bliver ved med at være nødvendigt. Når sjælen er inden for rækkevidde, så føles alt mere ægte og livet får den varme fylde som vi fortjener - med eller uden teateret.

Jeg tilhører ikke nogen religion og navigerer udelukkende efter det jeg har erfaret og oplever som sandt og virkeligt på alle planer.

Sådan foregår det

En livsoverblik samtale varer en time, og vi starter med det, du har på hjertet af udfordringer eller ønsker / drømme som virker svært tilgængelige.

livsoverblik samtaler foregår én session af gangen efterfulgt af tiden der kommer i det frugtbare mellemrum. Det er nødt til at være sådan, for arbejdet med sindet er flydende, abstrakt og ikke lineært.

    Hvor foregår det

    Den lille krystalbutik på Valby Tingsted 6, 2500 Valby, er ikke bare en butik. Butikken i sig selv tjener vigtige formål i at formidle krystaller, men det største formål er samtaler og hjælp til forandring og forvandling. Krystalrummet er et rum som er indrettet efter et syn jeg fik i november 2022. Det er et forandrings eller transformationsrum. I rummet med de 1000 krystaller foregår der dagligt samtaler om livets finurligheder. Det er et sted, hvor det er muligt at finde tilstrækkelig ro, til at forstå og arbejde med livets umiddelbare eller svære forhindringer. Arbejdet vi gør her giver mulighed for at se igennem personlighedens slørede og "beskyttende" lag og ind i sjælens uendelige bevidsthedsområder. 

    Pris, varighed og betaling

    • Sessionerne varer 1 time
    • Prisen pr session er 700 kr. (ikke for virksomheder)
    • Betaling skal ske senest ved sessionens afslutning. Du kan betale kontant, med kort eller mobilepay.

    Forudsætninger

    • Sessionen foregår på dansk, så det er vigtigt at du taler og forstår dansk rigtig godt. Det er ok, hvis du tænker på andre sprog. 
    • Du skal være over 18 år. 
    • Hvis du har diagnoser kan det være en forhindring, men lad os snakke om det, måske bliver det din styrke.
    • Det er ikke et krav, men hvis du har en spirende forståelse af, at de ting der hænder dig i livet, er med til at danne dig, så er det en fordel. 

    Din forberedelse til sessionen

    • Sørg for ikke at være sulten, men heller ikke overmæt.
    • Vær ikke påvirket af noget stof, heller ikke fra dagen før. Kaffe eller te er ok
    • Vær så udhvilet som muligt
    • Inden du kommer, så lav en liste over alle de praktiske ting du skal huske, sådan at du kan undlade at tænke over dem i sessionen. Jeg vil gerne se listen og se om vi kan få lidt mere fyldt på inden vi begynder. Det handler om at tømme hovedet.
    • Sørg for at have en rolig morgen op til vi ses, undgå derfor konflikter.
    • Efter sessionen er det vigtigt at du har noget tid til dig selv og ligeledes vigtigt at du spiser noget god groundende mad. 

    Sådan begynder det


    Nyttige detaljer:
    Fødselsdag: 23-01-1975

    Vandbærer, ascendant fisk
    Gift siden 2013, far til fire børn.

    Læs mit uddannelses cv her.

     

    Vi tager en samtale over telefonen. Det er vigtigt at vi fungerer sammen, for ellers vil det være spildte kræfter. 

    Send mig en sms på telefon: 23 23 30 78. Derefter vender jeg tilbage med forslag til tidspunkter hvor vi kan tale sammen i telefon. Samtalen vil tage ca. 10 minutter. Næste skridt er at aftale en tid til første session. Der er normalt 2 ugers ventetid.

    Jeg ser frem til mødet med dig.

    Kærlig hilsen
    Morten Nielsen 

    Valby Tingsted 6
    2500 Valby

    Persondata og privatlivets fred
    Mens vi arbejder sammen opbevarer jeg dit navn, telefonnummer og e-mail. Efter endt forløb, sletter jeg det hele igen umiddelbart med det samme. Du kan til enhver tid bede mig om at slette ovenstående oplysninger med det samme.