Til behandlingsoversigten › Livsvejledende samtale

Livsvejledende samtale

Livsvejledende samtaler er bevidstgørende samtaler, der åbner døre til en større forståelse af dig selv.

Der er mange ting som foregår i hver af os, som vi enten ikke forstår eller ikke tror vi kan ændre. Der kan være begrænsninger i vores liv, som virker styrende og holder os nede. Ved at blive klogere på hvem vi er og hvordan vores indre liv hænger sammen, bliver det muligt at ændre måden vi behandler os selv på og mulighedernes porte åbner sig.

Livsvejledende samtaler sigter på mål for dig, der indeholder frihed, glæde og drømme der kommer inden for rækkevidde. At få en større bevidsthed ændrer livet for alle - til det bedre.  

Hvad får du ud af livsvejledende samtaler

Det er svært at sige hvad du præcist vil få ud af det, men et udvalg af nedenstående er kvalificerede bud, da det er noget af det jeg selv og andre har fået.

  • Du kan blive bevidst om din personligheds regelsæt og finde ud af at verden er langt større end disse regler.
  • Du kan blive bevidst om hvorfor du enten ønsker at være meget alene, eller det modsatte og har brug for at være blandt menneske så tit som muligt.
  • Du bliver bevidst om flere af dine indadvendte og udadvendte kvaliteter som du måske ikke kender.
  • Uro bliver erstattet af mere ro, da meget uro kommer fra sider af os som vi ikke er bevidste om.
  • Du kan opleve at dine arbejdsopgaver og livsopgaver bliver mindre tunge, da årsagen til tungheden bliver tydelig for dig. Også selvom selve opgaven ikke forandrer sig.
  • Skal du til at tage en uddannelse som terapeut, kan du få stor glæde af at forstå dit indre og her vil disse samtaler være til stor glæde og gavn. Du vil kunne forstå din kommende uddannelse på et dybere plan.

Min filosofi kort

Jeg begyndte min første uddannelse inden for hypnoterapi i 2008. Jeg studerede hypnoterapi i seks år ud fra mange vinkler. Siden da har jeg årligt udvidet mine evner og bevidsthed med kurser, fordybelse, praksis og jævnlig egenterapi. Efter 20 år med et dybt ønske i hjertet om at forstå relationen mellem personlighed, egokræfter, sjælskræfter og åndelig indstrømning, tilbyder jeg nu terapi inden for området.

Jeg er grundlæggende af den overbevisning at de fleste vestlige mennesker har brug for hjælp til at forstå hvordan "menneskets indre teknologi" hænger sammen. Mange i vesten har ikke en bæredygtig filosofi som giver dem tryghed i livet og bygger på forståelsen af relationen og arbejdsfordelingen mellem personligheden og sjælen. Når man ikke har en livsfilosofi som rækker ud over personlighedens komfort og glæder, så udsættes man ofte for situationer, der får en til at vakle og føle ubehag ved hverdagen. På overfladen ser mange mennesker ud til at have det rigtig godt i livet, men tit er det et kompliceret energikrævende teater der spilles, hvor kulissen kan være et flot hjem, søde høflige børn, en smuk garderobe, en karriere og et job der er værd at fortælle om, desuden anerkendte sunde meninger (samfundssind), præcist udtalte værdier og ikke mindst nogle relationer som er underholdende men til tider er fuldstændig udmattende.

På et tidspunkt mærker en udvalgt skare, at teateret blot er en nødvendig konstruktion, der holder sammen på alt det, som skal få os til at føles os godt tilpas. Den dybe tilfredshed, den dybe kærlighed til sig selv, til sin udkårne, til selve livet og andet levende er svær at finde. Man kan selvfølgelig blive ved med at forny alle goderne, få et nyt job, indrette sit hjem igen og igen etc.. På et tidspunkt mærkes tomheden mere insisterende endog anmassende, og nogle vælger altså terapiens vej. Det er slet ikke forkert eller uønsket at have et dejligt hjem og en smuk garderobe. Det er dejligt og vidunderligt, men det er ikke sikkert at det bliver ved med at være nødvendigt. Når sjælen er inden for rækkevidde, så føles alt mere ægte og livet får den varme fylde som vi fortjener - med eller uden teateret.

Jeg tilhører ikke nogen religion og navigerer udelukkende efter det jeg har erfaret og oplever som sandt og virkeligt på alle planer.

Sådan foregår det

En livsvejledende samtale varer 1,5 time, og vi starter med det, du har på hjertet af udfordringer eller ønsker / drømme som virker svært tilgængelige.

Krystaller kan meget vel være en del i samtalen men ikke nødvendigvis. I rummet samtalen foregår, er der hundredevis af krystaller og de er der for os. Det er individuelt om de skal være med som en aktiv del af sessionen. Det rum der opstår vil guide os og vi vil lytte til det.

Hvilke temaer er egnet i samtalerne

Der er som sådan ikke noget der ikke er egnet, men hvis du ikke ønsker at se i dybden, vil du føle at det enten er svært eller at du ikke får noget ud af det.

Typiske emner er

  • Eksistentielle spørgsmål
  • Livskriser
  • Problematiske relationer
  • Problematisk forhold til sig selv
  • Karmiske spørgsmål 
  • Livstræthed
  • Følelsen af at være forkert
  • Følelsen af skyld eller skam uden årsag
  • Ensomhed
  • Længsel efter fylde og mening i livet
  • Uforståelig stress
  • Uforståelig uro
  • Udforskning af sindet
  • Ønsket om at nå sjælen
  • Til en vis grad lidelser i det psykiske eller fysiske som der ikke er en forklaring på.

Hvor foregår det

På Valby Tingsted 6 st tv, 2500 Valby ligger Celestial Space. Her mødes vi i rolige lokaler som er indrettet som forandrings- eller transformationsrum. Arbejdet vi gør her giver mulighed for at se igennem personlighedens slørede og "beskyttende" lag og ind i sjælens uendelige bevidsthedsområder.

Pris, varighed og betaling

  • Sessionerne varer 1,5 time
  • Prisen pr session er 1.200 kr. (ikke for virksomheder)
  • Betaling skal ske senest ved sessionens afslutning. Du kan betale kontant, med kort eller mobilepay.

Forudsætninger

  • Sessionen foregår på dansk, så det er vigtigt at du taler og forstår dansk rigtig godt. Det er ok, hvis du tænker på andre sprog. 
  • Du skal være over 18 år. 
  • Hvis du har diagnoser kan det være en forhindring, men lad os snakke om det, måske bliver det din styrke.
  • Det er ikke et krav, men hvis du har en spirende forståelse af, at de ting der hænder dig i livet, er med til at danne dig, så er det en fordel. 

Din forberedelse til sessionen

  • Sørg for ikke at være sulten, men heller ikke overmæt.
  • Vær ikke påvirket af noget stof, heller ikke fra dagen før. Kaffe eller te er ok
  • Vær så udhvilet som muligt
  • Inden du kommer, så lav en liste over alle de praktiske ting du skal huske, sådan at du kan undlade at tænke over dem i sessionen. Jeg vil gerne se listen og se om vi kan få lidt mere fyldt på inden vi begynder. Det handler om at tømme hovedet.
  • Sørg for at have en rolig morgen op til vi ses, undgå derfor konflikter.
  • Efter sessionen er det vigtigt at du har noget tid til dig selv og ligeledes vigtigt at du spiser noget god groundende mad. 

Sådan begynder det


Nyttige detaljer:
Fødselsdag: 23-01-1975

Vandbærer, ascendant fisk
Gift siden 2013, far til fire børn.

Læs mit uddannelses cv her.

 

Vi tager en samtale over telefonen. Det er vigtigt at vi fungerer sammen, for ellers vil det være spildte kræfter. 

Send mig en sms på telefon: 23 23 30 78. Derefter vender jeg tilbage med forslag til tidspunkter hvor vi kan tale sammen i telefon. Samtalen vil tage ca. 10 minutter. Næste skridt er at aftale en tid til første session. Der er normalt 2 ugers ventetid.

Jeg ser frem til mødet med dig.

Kærlig hilsen
Morten Nielsen 

Valby Tingsted 6
2500 Valby

Persondata og privatlivets fred
Mens vi arbejder sammen opbevarer jeg dit navn, telefonnummer og e-mail. Efter endt forløb, sletter jeg det hele igen umiddelbart med det samme. Du kan til enhver tid bede mig om at slette ovenstående oplysninger med det samme.