Mohs skala til at vurdere krystallers hårdhed

Mohs-skalaen er et system, der bruges til at måle hårdheden af ​​mineraler. Det blev udviklet i 1812 af den tyske mineralog Friedrich Mohs og er baseret på et minerals evne til at ridse et andet.

Skalaen rangerer mineraler fra 1 til 10, hvor 1 er det blødeste og 10 er det hårdeste. Hvert niveau af skalaen repræsenterer et mineral, der er hårdere end det foregående. For eksempel kan et mineral med en hårdhed på 3 ridse et mineral med en hårdhed på 2, men ikke et med en hårdhed på 4.

Her er en liste over mineralerne i Mohs-skalaen og deres tilsvarende hårdhed:

1. Talkum
2. Gips
3. Calcit
4. Fluorit
5. Apatit
6. Ortoklase
7. Kvarts
8. Topaz
9. Korund
10. Diamant

Talkum er det blødeste mineral og kan ridses af alle de andre mineraler. Diamant er det hårdeste mineral og kan ridse alle de andre mineraler.

Mohs-skalaen bruges på mange områder, herunder geologi, minedrift og teknik. Det er især nyttigt i mineindustrien, hvor det bruges til at bestemme hårdheden af ​​mineraler for at vælge det passende udstyr til at udvinde dem. Det bruges også i smykkeindustrien til at bestemme holdbarheden af ​​ædelstene.

Det er vigtigt at bemærke, at Mohs-skalaen ikke er en lineær skala, hvilket betyder, at forskellen i hårdhed mellem hvert mineral ikke er ens. For eksempel er diamant meget hårdere end korund, som er meget hårdere end topas, men forskellen i hårdhed mellem korund og topas er ikke den samme som forskellen i hårdhed mellem diamant og korund