Alvorsord! - med lys for enden

Alvorsord! - med lys for enden

I en verden som på mange planer, ser ud til at være ved at falde fra hinanden, er det mere vigtigt end nogensinde, at kunne læne sig op af noget som er kærligt, til at stole på og som er helt stabilt.

Ustabilitet er meget let tilgængeligt i disse dage. Særligt medier og indholdskabere på online platforme finder stor glæde i at fortælle os om verdens ustabilitet, efterfulgt af næste sætning, der forklarer hvorfor, og slutteligt et vurderende klogt fremsyn. Det kan virke rationelt og betryggende men de fleste medier følger pengestrømme, så det handler ikke om at gøre os trygge. Det handler om at skabe en afhængighed mellem læser og det læste så pengestrømmen kan flyde. Når noget flytter på sig og bevæger sig efter penge, popularitet og magt, så kan vi forvente at det vil sende os ned i frekvens. 

Læn dig ikke op af noget som bevæger sig. Lær dig selv at genkende ren og ægte stabilitet.

For ca 1.000 år siden satte pavens kirke sig for at fjerne mange små samfund og folk, som med deres mere naturnære trosretninger og filosofier, trodsede den gud som kirken havde taget patent på. Det var en ualmindelig barsk tid og de små samfund og mere direkte person-til-egen-sandhed filosofier forsvandt stort set.

I Sydfrankrig hvor forfølgelsen var særlig intens, skabte mange grupper, naturlige templer og kirkerum i eksisterende grotter og huler. Billedet ovenfor er fra en naturskabt grottekirke med fire naturlige søljer nærmest som bevidst placeret i en kvadrat. Der er 12-15 meter til loftet. Et sted fuld af fred, ægthed og plads til egen fordybelse. Ud over at give beskyttelse og være rum for ceremonier, har disse kirkerum også kunne tilbyde en stabilitet som ikke fandtes i samfundet. Folk har kunne trække sig fra overfladen og gå i dybden med sig selv. I dybden har de kunne finde ro til at mærke deres egen relation til det, som var sandheden for dem. Med andre ord - de fik plads til, med fred, at være dem de var og blive til dem de skulle blive.

Dette er sommerfuglens vej. Freden og accepten ved at være en begrænset larve. Efterfulgt af tilliden til at opløse sig selv og blive til noget man end ikke er i stand til at forestille sig - sommerfuglen. Et helt andet væsen hvis rige befinder sig i en højere dimension.

Dette "at blive til sig selv", er temaet vi med fordel kan gå ind i denne tid. Vi har brug for netop at blive os selv, når vi er udmattede og nedslidte. Det samfundet tilbyder er blevet alt for forvirrende og overfladisk til at lede en sund retning, som er opbyggende for naturligt levende mennesker.

Det er nemlig muligt at få det godt trods en skrantende verden med alt for høj tempo, overfladesnak og et bevidsthedsniveau som er funderet på vakkelvorne stilladser i form af resultatet af vækst, industri og teknologi.

At få det godt, at blive til sig selv kræver at vi stopper op og lægger mærke til, dels hvor vi har placeret vores balance og dels erkender hvilket fundament vi har valgt at stå på.

I grove træk kan vores balance være placeret,

  1. uden for os selv i samfundets systemer
  2. i vores egen overfladestruktur
  3. i vores dybe center.

Jeg vil gerne invitere dig til at begynde at flytte din balance til dit dybe center. Du vil mærke forskellen med det samme.

Nedenstående er beskrevet i enten-eller-sprog for at skabe forståelsen for polariteterne, mens virkeligheden selvfølgelig opfører sig mere efter både-og-termer.

Det fundament du står på kan være selve planeten med dens naturlige ressourcer. Du føler dig her forbundet med naturen og er i en følelse af kontakt. Det er rart at være funderet her. Det mest normale og "anerkendte" i denne tid, er dog at være funderet i byen, i dit job, i dine mange roller, i sociale medier, i udefra skabte holdninger, i teknologier, abonnementstjenester og et deraf følgende og forståelige behov for vin, spa og wellness.

Hvis det sidste beskriver dit fundament, så er du kommet til at underligge dig nutidens pavedømme. Det er det nye hold præster som har taget patent på sandheden om hvad livet skal indeholde. Nærmest usynligt for dig, er de blevet kanalen du følger og lytter til, for at føle dig mættet, inspireret, tilfreds og lykkelig. Forskellen fra disse præster og 1100-tallets præster, er blot at disse ønsker at holde dig "levende" så du kan deltage i deres verdensbillede og bidrage til deres eksistens. 

Vær bevidst om at kilden til denne form for lykke hele tiden løber tør fordi det har sit center uden for dig. Du mærker det ved at du keder dig og har brug for at "de" hele tiden opfinder noget nyt. Det er ikke en stabil kilde som du kan forbinde dig til og stole på. I dag må "præsteskabet" ikke slå dig ihjel, i hvert fald ikke din fysiske krop.

Må jeg invitere dig til at bryde det fejlslagne fundament ned. Altså ikke længere at deltage i flokken under pavedømmet. Bryd gerne fundamentet så langt ned at du ender med bare fødder grædende på en våd og kold græsplæne. Bliv der, mærk dig og græd. Bliv og bliv og mærk at det er lige her du hører til, her du kan trygt vågne, trække vejret og leve fra. Det vil ikke føles som wellness og spa, for det er noget andet. Det er vejen hjem og den vil til tider være stenet. Efter en tid vil du opleve følelser af ægthed. Ægthed føles som dig, det føles godt, det føles stabilt for det er stabilt og det er sandt. Når du smiler fra ægthed og mærker hjertets forbindelse mellem dig og dette, så kan du fint vende tilbage til alle tingene, rollerne, jobbet og skærmen. Du kan nu se, at du ikke længere ER af det, men blot ER i det, og fra nu af uden at blive skadet af det.

Med balancen i dit center - i din sjæls væsen, og et fundament direkte på jordens overflade, vil du i større grad opleve livet som stabilt, nydelses- og glædesfyldt. Kilden til denne lykke er placeret inde i dig. Verden må nu godt være skør og ustabil for en tid - for også det vil gå over.

Når der formidles fra hjertet, mærker vi det også i hjertet og hjertet smiler. Så enkelt er det.

🌞

Hjemme hos os, er vores lille forstads parcelhusgrund hellig. Vi forsøger at gøre vores grund til en tempelgrund, med inspiration fra de hellige områder vi har besøgt i bjergene i det nordøstlige Bhutan, i Cambodia, på Island, på Malta, i Sydfrankrig mfl... På vores grund tilbydes man venlighed og kærlighed og vi forventer at man kommer med venlighed. Her står alle på jorden når de er her. I jorden gror grøntsager, urter, blomster og træer med frugt. På jorden står krystaller. Vores ænder får masser af ællinger og hønsene lægger deres mangefarvede æg. I haven kommer mange fugle, da her er masser af insekter - for der er krat og vand til insekterne. Der er mange sommerfugle for vi deler kålen med dem. Vandhullet i haven er fuld af frøer og vandsalamandere, for der er ro og plads til dem. De små vidunderlige vanddrager slog sig ned og de yngler og yngler.

Livet er dette unikke eventyr, et mirakel som er synligt for den som ser det, og som står placeret med sine fødder på jorden. Nogle udefra kalder vores livssyn for naivt, urealistisk og til tider en virkelighedsflugt - det er Okay. Vi hører og rummer ordene. Det er rigtigt at det er vores måde at trække os på. Vi trækker os ind på et sundt område, ind på en sund og opbyggelig platform, når den ydre platform ikke har så meget at byde på.

Jeg ønsker dig velkommen til at smile og se inde fra hjertet og ud.
🙏🏼

Kærlig hilsen
Morten

 

 

 

 

 

Tilbage til blog