Vær i blomst, trods den også en dag vil forgå

Forgængelighed. Temaet der inderligt berører os alle. Vi køber ting. De fleste ting går i stykker med tiden. De ting vi har, har i deres natur en holdbarhed. Vi har følelser af glæde - de holder kun en tid, så forgår de. Tanker kommer og går, naturen giver blomster og de visner væk.


Forgængelighed handler dog ikke primært om ting og anskaffelser. Vores nære er forgængelige og vores krop er forgængelige. Vi mærker særligt vores forgængelighed, når vi ikke kan gøre det vi plejer og se dem vi holder af. Vi bliver bange for ikke at "nå det", før det er for sent. At acceptere at betingelsen for vores liv, er at vi også forgår, er en opgave vi alle har foran os.

I visdomsord finder vi at:

 

Livet først rigtig kan leves, når livets forgængelighed accepteres.

 

Så hvorfor er det sådan? Hvorfor kan vi først leve når vi accepterer og finder fred med at vi også dør? Selvom det ikke er enkelt at nå til accepten, kan det forklares i enkelhed.

 

Den del af dig som er bange for døden og ikke vil acceptere at døden indtræffer - er netop den del af dig som kan forgå. Den del har derfor en berettiget frygt for døden. Delen jeg henviser til repræsenterer overfladestrukturen og egokrafterne i personligheden. Netop den del af personligheden er en konstrueret "figur" som er kunstigt skabt oven på dit sunde jeg. På den ene side eksisterer den og er ægte i sig selv, for du oplever den jo. På den anden side er den i sin essens blot et komplekst sæt regler hvor strømmen er sluttet til. Hvis vi slukker for strømmen, altså hvis vi lader den del af os  "dø", så lever vi stadig. Oven i købet i en udgave der er mere fri og meget mere levende. Men hvordan man trækker stikket fra delen er ganske svært at forestille sig, når ens dagsbevidsthed er domineret af netop egokraften og dens frygt for at forgå.

 

Prøv at nå ind til erkendelsen af den som du er bagved alt det som du beskytter dig med. Oplev at du i dit inderste er meget mere end alle disse masker, tanker og forvirrede følelser. Dette er begyndelsen. Du kan ikke forgå, dine masker, tvivl og din forvirrethed kan forgå.

 

Du er evig, du er intakt, du har altid været her og lige nu i dette øjeblik er du på vej til den næste blomstring.

Vær på vej og gå i blomst nu

🌸

Tilbage til blog